28 flotte og ældrevenlige lejligheder i Middelfart, tæt på busforbindelser og centrum. Lejlighederne er forbeholdt senior 50+.
Ejendommen er opført i 1986, og lejlighederne bliver løbende moderniseret med nyt køkken, bad og garderobe fra HTH.
Lejlighederne er fordelt i 2 etager, enten med egen flisebelagt terrasse eller dejlig altan. Lejlighederne fås som 2. værelses på 63 m2 og 3. værelses på 71 og 75 m2.
Hvidevarer består af ovn, kogeplade, emhætte og køle/frys. Der er forberedt til at lejer selv kan installere opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler.
Lejer har eget depotrum i kælderen samt mulighed for at parkere på ejendommen.
Ejendommen har energimærke C.