Afdelingen ligger fordelt på flere forskellige veje i Lunderskov, Skanderup og Jordrup. Boligerne varierer mellem 1-, 2-, 3-, 4-, og 5-værelses lejligheder, parcelhuse og rækkehuse. Boligerne er opført mellem 1964 og 2005 Der findes også 2-værelses ældreboliger i afdelingen. Lunderskov, Skanderup og Jordrup ligger alle under 20 minutter i bil fra Kolding. Det er også muligt at tage offentlig transport til Kolding fra alle tre byer.
I Lunderskov er der let adgang til skole, børnehave, bibliotek, boldklub, indkøbsmuligheder, den smukke hvidkildepark og Lunderskov station. Fra stationen kan man komme med tog direkte til Kolding på kun 7 minutter.
Jordrup er en lille by hvori der blandt andet er adgang til rideklub, købmand og lokal kirke. I nabobyen Fynslund ligger både skole, børnehave og sportshal. Fynslund kan nås på ca. 5 minutter på cykel, eller 20 minutter i bus.
I landsbyen Skanderup er der let adgang til skole, børnehave, efterskole, legeplads og lokal kirke. Fra Skanderup tager det ca. 15 minutter på cykel eller 12 minutter i bus, at komme til Lunderskov. I Lunderskov er der indkøbsmuligheder og togstation.