Stor nyrenoveret lejlighed på 228 kvm.
Lejligheden er beliggende i en af længerne på herregården Taarupgaard, som ligger meget naturskønt ved Hjarbæk Fjord.
Lejligheden har egen indgang i stueplan med stor hall og toilet.Flot trappe til 1.sal hvor der er 3 værelser, badeværelse,stort køkkenalrum samt stue på ca. 40 kvm.
Lejlighedens gulve er bøgeparket og travertin på badeværelse (gulvvarme). Loft til kip og ovenlys i de fleste rum.
Der kan tilsluttes vaskemaskine og tørretumbler på toilettet i stueplan.
Lejligheden har en fantastisk udsigt over marker,skov,gårdsplads, hovedbygning med voldgrav og fjorden.
Taarupgaard er beliggende naturskønt omkranset af bøgeskov i noget af Danmarks smukkeste natur. Centralt med gode busforbindelser midt mellem Skive og Viborg med ca. 15 km til hver.