Lejligheden fremstår lys og flot renoveret med lakerede bøgeparketgulve. Stor lys stue, værelse og soveværelse med god skabsplads. Lyst køkken med hvid/bøg køkkeninventar. Adgang til stor, flot altan med dejlig udsigt fra soveværelse. Badeværelse med hvide fliser og en masse skabsplads. Dørtelefon i lejligheden. Husdyr ikke tilladt.
Ejendommen, som er opført i 1937 og løbende moderniseret, er beliggende i centrum og med gåafstand til banegård. Ejendommen består af 13 lejligheder. I kælderen er der fælles vaskeri, tørrerum og cykelrum. Til hver lejlighed er der ligeledes et pulterum. Tilhørende ejendommen er der stort haveanlæg grænsende til å, hvor ejendommen har å-ret.