På Tvedvej bor du både tæt på natur og Kolding by.
Afdelingen ligger 5 minutters gang fra blandt andet Kolding Marina, strand og lystbådhavn.
Der indkøbsmuligheder i gåafstand og bussen, som kører lige ude foran, kan transportere dig til bymidten på 10 minutter.
Desuden er der skole, daginstitutioner samt ungdoms- og videregåendeuddannelsesinstitutioner tæt på.
Førstesalslejlighederne har stor altan, og hver lejlighed har eget skur.
I boligerne er der komfur og emhætte. Der er desuden mulighed for at installere vaskemaskine og kondenstørretumbler efter aftale med Servicecenter Syd.
Der er gjort meget for at gøre området attraktivt og børnevenligt. Der er blandt andet etableret en boldbane, en grillplads og hyggelige kroge med borde og bænke.
Beboere i afdelingen kan benytte den nærliggende afdelings vaskeri og ligeledes deres beboerhus med plads til ca. 80 personer, fjordudsigt, legeplads og gode parkeringsforhold.