Nyrenoveret 3-værelses lejlighed på 114 m² beliggende midt i Koldings gågade.
Lejligheden på Jernbanegade har et stort køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, et moderne køkken med opvaskemaskine og køle-fryseskab samt et rummeligt soveværelse og ekstra værelse/kontor.
Entréen har god plads til overtøj, og badeværelset er udstyret med bruseniche og vaskemaskine.
Ejendommen, renoveret i 2018, har varmegenvindingsanlæg og troldtekt lofter. Der medfølger depotrum, aflåst cykelparkering og mulighed for leje af parkeringsplads i gården for 300 kr.
Beliggenheden er ideel med kun få minutters gang til Slotssøen, Banegården og byens butikker, caféer og restauranter – alt lige uden for døren i Koldings livlige bymiljø.