Lejligheden er en stuelejlighed med 3 værelser på 93 m2 - med egen mindre have, gårdterrasse og fællesområde.
Den er beliggende i en hyggelig og velholdt ejendom, 2 minutter fra togstationen - og indenfor HT området.
Her er muligheden for at ”bo på landet” - og samtidig tæt på Både Køge og St. Heddinge - og næsten som at bo i hus.
Du kommer først ind i en entre med adgang dels til køkken - og dels stue.
Her er et stort, nyere HTH køkken med god plads til spisebordet.
Begge rum har klikgulv og vinduer mod vest.
Imod haven (øst) er der 2 gode værelser med de originale trægulve.
Imellem køkken, stue, badeværelse og værelserne er en fordelingsgang, med linoleumsgulv, som ligner træ.
Det hyggelige badeværelse har bruser i badekar og originalt terrazzogulv.
Der er nymalet overalt - og pæne velholdte gulve.
Der er sikker parkering i gården, og eget mindre skur. Nye termovinduer overalt.
Overtagelse pr 1. marts 2025.
Lejligheden fremvises efter aftale.