Er du til originale charmerende detaljer? Men samtidig leder efter en lejlighed i god stand? Så er lejligheden på Torvet i Køge måske noget for dig.
Ejendommen beliggende på Køge Torv er fredet og opført i 1700-tallet. Lejligheden er renoveret indvendigt i 2021 med bibeholdelse af originale detaljer og elementer. Derudover vil facaden på ejendommen blive renoveret i foråret 2025.
Lejligheden består af egen opgang med entre, 2 stuer, køkken, badeværelse, teknikrum (med plads til vaskemaskine og tørretumbler) og 3 værelser i forskellige størrelser. Derudover er der en hyggelig og ugeneret sydvestvendt terrasse på ca. 12 m2. Fra terrassen går en trappe ned i en fællesgård (delt med erhvervslejeren i stueetagen), hvor der opbevares skraldespande og med mulighed for opbevaring af feks. cykler.
Lejligheden er ideel til enlige eller par - eventuelt med større børn. Da lejligheden er på 1. sal med yderligere trapper op på 2. sal, er den ikke egnet til par med mindre børn eller gangbesværede.
Ved interesse skriv en henvendelse, hvori du gerne kort må skrive lidt om dig/jer, samt hvorfor du/I er interesseret i lejligheden.
Da der bor lejere i lejligheden frem til medio maj sker evt. fremvisning kun efter nærmere aftale.