Vi har nu fornøjelsen, at udleje denne spændende og smukt indrettede lyse og store 2 værelses lejlighed, beliggende på det eftertragtede Christianshavn i nogle de skønneste omgivelser som København kan tilbyde.
Taglejligheden blev for nogle år siden, ombygget fra det tidligere tørreloft og har blandt andet bevaret de æstetisk smukke hanebånd som danner en flot ramme i lejlighedens stueplan hvor beboelsesrummene er placeret. Der er herfra også udgang til en større privat tagterrasse.
Såvel badeværelse som køkken er minimalistisk og stilfuldt indrettet og har følgende faciliteter:
• Køle-/fryseskab
• Indbygningskogeplader
• Indbygningsovn
• Emhætte
• Opvaskemaskine
• Vaskemaskine
• Tørretumbler
Vandforbrug er indeholdt i huslejen og trappevask udføres gratis af udlejers servicefirma.
Lejligheden overtages nymalet, rengjort og med nybehandlede gulve, og er således lige til at flytte ind i.
Ejendommens sammensætning består af beboere i alle aldersgrupper. Nogle har boet der hele livet, mens andre tager ophold som studerende - så der er et dejligt miljø og der hersker en god harmoni blandt beboerne.
I det fælles aflukkede og meget hyggelige gårdmiljø, finder man sted og ro til afslapning i en pragtfuld grøn oase.
Husdyrhold er ikke tilladt.
Lejligheden er bestemt et nærmere kik værd.