Spirea Hus består af: 151 lyse og moderne lejligheder med historisk og klassisk charme & 42 mindre lejligheder i et bofællesskab
_____
Spirea Hus er charme, grønne twist og kvalitet til den kræsne lejer. Her får du en lys og moderne lejebolig med plads til udfoldelse.
Det store grønne gårdrum og den hyggelige fælles tagterrasse – begge med væksthus – giver de perfekte rammer for leg, grillaftener, grønne fingre, haveliv og fælles samvær.
Spirea Hus ligger i den nordvestlige del af Grønttorvet og fordeler sig på 5-7 etager. Første etape af det voluminøse byggeri rummer 59 lyse og moderne 2-4V lejelejligheder, hvor der er kælet for detaljerne. Lejlighederne er velindrettede med gennemtænkte planløsninger, gulvvarme, 3-stavs parketgulve og garderobeskabe i alle værelser. Alle materialer er af høj kvalitet og valgt ud fra et stilrent design, der gør det nemt at sætte dit eller familiens personlige præg, så I hurtigt vil føle jer hjemme.
Den klassiske Københavner-karré er inspireret af Valbys historiske bystrukturer, der er præget af rødstensbyggeri. Teglstensfacaden er derfor holdt i rødlige tegl, som varierer i nuancer, mens fine murdetaljer, varierende vinduesrytme og på sigt kravlende planter, giver Spirea Hus det hyggelige og klassiske udtryk.
I Spirea Hus får du:
Hyggelig privat altan eller terrasse til hver bolig – enkelte boliger med tagterrasse
Stor fælles tagterrasse med væksthus, plantebede og opholdsrum
Hyggeligt gårdrum med fælles væksthus, plantekasser, opholdsrum og legeplads til de mindste
Parkeringskælder under ejendommen
Kælder med depotrum og cykelparkering
Dørtelefon med kamera
Elevator
Grønttorvet: En moderne landsby midt i byen
Spirea Hus er en del af Grønttorvet – Københavns grønneste bydel. Her får du en moderne bydel med ægte landsbystemning, fællesskab og grønne fællesarealer. Bydelen er for dig der vil have plads til hverdagen, fællesskaber og nærvær. Bydelens hjerte bliver den 23.000 m2 store Grønttorvspark, som er samlingspunktet for den nye smukke bydel, der står færdig i 2022.
I Spirea Hus er du tæt på:
Indkøb
To daginstitutioner
Ny skole, som åbner i 2026
Gode forbindelser i bil, på cykel og med offentlig transport
Vigerslev Allé St. og Ny Ellebjerg St., hvor der snart kommer metro
Velkommen på Grønttorvet!