Hvis det er en lækker lejlighed med en veldisponeret planløsning og et velovervejet materialevalg, som I søger, så er I kommet til rette sted. Boligen i Brøndby Strand er nemlig alt det og mere til - her medfølger nemlig også en ubegrænset lejeperiode.
Ejendommen stod færdigopført i 2010, hvorfor I kan forvente solide rammer såvel ude som inde. Den hvide facade fremtræder i flot sammenhæng med de mange vinduespartier og de solrige altaner, som giver et moderne udtryk. Omgivelserne er desuden præget af grønne arealer, som let glider over i den omkringliggende natur, der er at finde i nærområdet. Som prikken over i’et er der elevator i opgangen.
Lejligheden er gennemgående lys og indbydende, grundet de fornemme glaspartier og materialevalget, der på fineste vis komplementerer hinanden. De lyse gulve og hvide vægge er ikke at tage fejl af, og den funktionelle indretning sikrer, at I let får sat jeres eget præg med bogreoler og billeder på væggene. Samtidig er alt i særdeles god stand og komplet indflytningsklart.
I køkkenet får I glæde af en køkkenø med håndvask og opvaskemaskine, og dertil følger en ovn i en arbejdsvenlig højde samt en kogeplade, der er nedsunket i bordpladen. I stuen vil I glæde jer over de karakteristiske hjørnevinduer og naturligvis udgangen til altanen, som byder på et fantastisk udkig over alt det grønne. Det gode badeværelse har et pænt og tidstypisk udseende med en glasafskærmet bruseniche, og så er her vaskemaskine.
Beliggenhedsmæssigt kommer I til at bo tæt på alle hverdagens fornødenheder. Busforbindelser, indkøbsmuligheder og S-togsstationen er alle i gåafstand, og kysten er ydermere blot to kilometer væk.
OBS! Billeder, plantegning og tekst er vejledende og kan afvige fra boligens faktiske forhold.
Hvis du er registreret i RKI kan vi desværre ikke tilbyde dig lejligheden. Dette kontrolleres ved udarbejdelse af lejekontrakt.