Fred, ro og ordnede forhold - det er, hvad der venter den kommende lejer af denne rummelige toværelses lejlighed på Frederiksberg. Det er en yngre ejendom fra 1994 tegnet af arkitekt Claus Cornelius Hansen med elevator, underjordisk privat parkering for beboere samt en god legeplads. Lejligheden er lys og byder på en solrig altan mod sydvest. Det er desuden en ende-lejlighed, der tilmed ligger øverst i bygningen, hvilket betyder, at der er minimale støjgener.
Planløsningen er helt optimal. Du træder ind i en dejlig stor entré. Her er klædeskab til overtøj og sko, og adgang til alle lejlighedens rum.
I stuen mærker man hurtigt den gode rumfornemmelse, da loftet her er ført til kip. Mod sydvest er der udgang til altanen, der er integreret i bygningen, så du får godt med både læ og privatliv. Du får masser af sol, og derudover har du fin udsigt over den store smukke gård med springvand.
Modsat stuen har vi et rummeligt køkken med helt NY ovn, NY induktionskogeplade og NY opvaskemaskine (på billede ses det gamle som er udskiftet nu).
Det store badeværelse med hvide fliser på gulv og vægge, og så kommer det både med indbygget vaskesøjle (NY vaskemaskine og tørretumbler), og ny-muret bruseniche - ren luksus for en toværelses Københavnerlejlighed! Endelig får du også et fint soveværelse med masser af god skabsplads.
Du kommer til at bo i et stilfærdigt hjørne af Frederiksberg, et rigtigt godt kvarter, hvor der er hyggeligt og sikkert at færdes. På Peter Bangs Vej og Finsensvej er der fine indkøbsmuligheder, der er tæt til Vanløse centrum, KB hallen og forbindelser med busser og S-tog og metro (5 min til Flintholm st).
Lejligheden udlejes umøbleret.
Stor opbevaringsplads i kælderrum.
Husdyr ikke tilladt.
Der er mulighed for at parkere i gården gratis (p-kort udleveres) eller i p-kælder (koster ekstra).
Lejer skal selv tegne en indboforsikring
Husregler og vigtig info angående ejendommen vedlægges kontrakten.
Lejer må ikke være registreret i RKI
Lejligheden er helt ny istandsat og klar til indflytning pr 15.juni 2025, i en ubegrænset periode.
Vi ønsker kun langvarig udlejning.
Vand og varme hver aconto 650 kr pr måned. Ubegrænset vandforbrug. El sørger lejer selv for. Antennebidrag+TV basis 260kr pr måned. Internet sørger lejer selv for.