Velkommen til Lindeparken i Ballerup centrum.
Lejlighederne er i lyse og indbydende materialer og opført i god kvalitet. Udover køkken-alrummet har du et rummeligt værelse. Badeværelset er i lækre materialer og har, ligesom resten af lejligheden, gulvvarme.
Flere af lejlighederne har privat altan eller taghave, hvor man kan trække sig tilbage og nyde tilværelsen fra.
Følgende inventar medfølger:
- Vaskemaskine
- Tørretumbler
- Opvaskemaskine
- Køle- fryseskab
- Ovn
- Kogeplade
- Emhætte
Vær opmærksom på, at billederne er fra et sammenligneligt lejemål og derfor kan afvige fra de faktiske forhold.
Det er ikke muligt at leje lejligheden såfremt du er registreret i RKI eller ønsker at medbringe et husdyr.
Lindeparken er opført i 2020 og ligger på hjørnet af Banegårdspladsen og er et fire etagers boligbyggeri med dejlige lyse lejligheder. Det arkitekttegnede byggeri omfatter 30 funktionelle lejligheder.
Der er elevator i ejendommen og cykelparkering i kælderen. Det L-formede byggeri lægger op til socialt samvær på de fælles altaner, som er vendt mod det grønne gårdmiljø væk fra vejen. Lindeparken er placeret i hjertet af Ballerup Bymidte.
Fra Lindeparken er der kort gåafstand til tog, buslinjer og Ringvejen, så du kan nå centrum af København på kort tid. Samtidig er der rigtig gode indkøbsmuligheder lige rundt om hjørnet, hvor gågaden blandt andet er at finde. Der er ligeledes kort afstand til skønne naturområder samt diverse idrætsfaciliteter som f.eks. Ballerup Tennisklub.