Velkommen til Lindgrens Hus
Velkommen til denne moderne og velindrettede 2-værelses lejlighed. Du træder ind i en rummelig entré, hvor der er plads til overtøj og sko. På højre hånd føres du videre ind til det lyse og åbne køkken-alrum, der også fungerer som stue. Det moderne køkken er udstyret med alt, hvad du har brug for, herunder køle/fryseskab, ovn, kogeplade, emhætte og opvaskemaskine. Her er der rigelig plads til både spisebord og en hyggelig sofaafdeling, hvor den spanske altan også er. I den anden ende finder man det store soveværelse med udgang til lejlighedens dejlige terrasse, som er perfekt til afslapning og udendørs måltider.
Det fælles gårdrum i Lindgrens Hus er indrettet som en grøn lomme i byen med hække, frodige staudebede samt træer. Der er også et mindre legeområde med legemøblement, og borde-bænke arrangementer rundt omkring.
Lindgrens Hus er nabo til det butiksmiljø ved Lindgrens Plads og Bellakvarters aktivitetstag. Få hundrede meter væk finder du også Amager Fælled og Byparken, hvor der er rig mulighed for gåture.
Husdyr: kan ansøges
*Bemærk at billederne ikke nødvendigvis er taget af/fra den pågældende bolig, og at udsigt m.v. derfor kan variere.