Denne lækre lejlighed er roligt beliggende i superhyggeligt kvarter med postadresse Hellerup.
Fra det øjeblik man træder ind i lejlighedens entré, fornemmer man den hyggelige stemning, som lejligheden har. Over alt i lejligheden er små finurlige detaljer, som gør denne lejlighed unik og usammenlignelig med andre lejligheder.
Fra entréen er der adgang til lejlighedens soveværelse, som opleves med fantastisk lysindfald. Dejligt stort soveværelse med skabe og vindue mod øst. Videre i entréen har man adgang til lejlighedens rummelige stue. Her er også mange charmerende detaljer, og alt hvad du har brug for til de hyggelige middage. Videre fra stuen en fordelingsgang, hvor der både er adgang til badeværelse og køkkenet. Lyst og flot badeværelse, som er holdt i lyse elementer. Hyggeligt køkken med masser af arbejdsplads. Der er installeret opvaskemaskine i lejligheden. Ejendommen er beliggende i et af de mest attraktive områder i Hellerup, tæt ved Hellerup Station – kun 200 meter, Strandvejens mange spændende indkøbsmuligheder, og i cykelafstand til City.
Ejendommen fremstår i flot og velholdt stand med gule mursten. Bag ejendommen et stort grønt fællesareal med legeplads, terrasser og god plads til at folde sig ud på. Ved siden af en flot flisebelægning med mulighed for parkering til både bil og cykel. Der findes ligeledes vaskekælder.
Denne skønne lejlighed vil tiltale mange. Den er et ”naturligt” valg for City-singlen med den travle hverdag med arbejde, fitness og indkøb. Ligeledes vil et par kunne finde ro og komfort her. Så er du på udkig efter en smart, handy, og en velbeliggende lejlighed, så kunne denne lejlighed godt være den helt rigtige for dig.