INDRETNING
Velkommen til en kæmpestor toværelses lejlighed. Lejligheden er for ganske nylig blevet sat i stand efter alle kunsten regler – fra A til Z. Derfor opleves det næsten som om, man flytter ind i en helt ny lejlighed. I sin nuværende udformning bevæger man sig direkte ind i et dejlig køkken med vinduer ud mod havens grønne træer. Køkkenet er stilfuldt opført i velvalgte materialer, hvilket selvfølgelig også inkluderer alle hårde hvidevarer – herunder opvaskemaskine. Badeværelset er ligeledes nyt og lækkert med flotte mørkegrå fliser overalt, et godt separat brusemiljø og et stort vindue til udluftning. De to store værelser sætter prikken over i\'et og åbner for mange muligheder.