Min kæreste og jeg udlejer vores hyggelige 2-værelses lejlighed på 3. sal i indre København for en periode på 12 måneder, med god mulighed for forlængelse.
Lejligheden vender ud mod en rolig, lukket gård, hvor der er langt til nærmeste genbo, og hvor Kongens Have er ens nabo. Lejligheden er lys og veludnyttet med store vinduer og en fransk altan. Her bor man centralt, men alligevel tilbagetrukket fra byens larm.
Der er vaskemaskine, opvaskemaskine, og loftrum tilknyttet lejligheden. Derudover er badeværelset nyrenoveret. Ejendommen tilbyder også adgang til en fælles vaskekælder med tørretumbler og tørrerum, cykelparkering, elevator og mulighed for at leje en parkeringsplads.
Der er masser af indkøbsmuligheder lige uden for døren, som Føtex, SuperBrugsen og COOP365. Lejligheden ligger inden for kort gåafstand til Strøget, Kongens Nytorv, Marmorkirken, samt Nørreport og Østerport.
Vi søger en ansvarlig lejer, enten en enkeltperson eller et par med stabil indkomst. Lejligheden udlejes primært umøbleret, men møblering kan aftales.
Det er muligt at komme op se lejligheden, og vi kan også sende billeder i forvejen. Lejligheden er til leje fra d. 1. april eller tidligere.