Hej og velkommen!
Vi udlejer nu en af vores skønne studiolejligheder i hjertet af Amager. Med denne ideelle beliggenhed får du supermarkeder, indkøbsmuligheder og masser af hyggelige caféer og restauranter lige rundt om hjørnet. Du har endda Amager Strandpark for enden af vejen. Og med kun 10 minutters gang til metroen kan du hurtigt komme ind til centrum af København.
Lejligheden på 3. sal er udstyret med et enkelt, hvidt køkken fra Invita. Køkkenet er praktisk og pladsbesparende og indeholder kogeplader, vask, køle-/fryseskab samt bord- og opbevaringsplads. Lejligheden har også 2 store indbyggede skabe. Det moderne badeværelse har store grå fliser, et væghængt toilet og separat brus.
Lejligheden har lyse egetræsgulve, og de store gulv-til-loft-vinduer giver masser af naturligt lys. Ud over lejlighedens 34 kvm får du her også en 3 kvm stor altan, ligesom man som beboer også får adgang til flere store fælles tagterrasser samt fællesrum.
Ejendommen har fællesvaskeri, aflåst cykelparkering, og du får tildelt et privat opbevaringsrum. Det er ligeledes muligt at leje indendørs parkering i parkeringskælderen.
Det er muligt at søge om boligstøtte og få trukket op til 1000 kr. fra din månedlige husleje.
Lyder det som noget for dig eller er du interesseret i en fremvisning, så vil vi glæde os til at høre fra dig!
NB! Billederne og videoen er vejledende, men alle lejligheder er indrettet i samme materialer og med samme standard.