Størrelse: 185m2 + 56m2 lys kælder.
Månedlig husleje: 34.500,-
Aconto vand & varme: 1.848,-
Depositum: 3 måneders husleje i depositum og 3 måneds forudbetalt husleje.
Bopælspligt: Ja.
Kan overtages: 1. december 2024
Lejligheden er umøbleret.
Lejligheden:
Boligen er indrettet i moderne New York ‘er stil, bygget af kvalitetsmaterialer. Sammen med de store lyse rum har lejligheden et helt særligt indtryk, som man meget sjældent ser i Københavner boliger.
Hele lejligheden er total renoveret i 2017, og fremstår flot og indflytningsklar.
Ud mod gården, tilbagetrukket fra byens travle liv, finder vi lejlighedens første soveværelse, som har en yderst spektakulær loftshøjde på 4,5 meter. Soveværelset har direkte adgang til lejlighedens altan, hvor morgensolen kan nydes.
Lejligheden byder endvidere på et stort køkkenalrum, som også har den betagende loftshøjde på 4,5 meter, for ikke at glemme de enorme vinduer som fylder rummet med et unikt lys. Her får du en stor køkken-ø, et amerikanerkøleskab og et vinkøleskab.
Denne skønne bolig indeholder ét rummeligt badeværelse, naturligvis indrettet med separate brusenicher, samt en vaskesøjle i det største badeværelse.
Derudover er der 4 skønne værelser, fordelt på de lejlighedens 3 plan. Det ene værelse er beliggende på lejlighedens 1 sal. Værelset her ville f.eks. kunne bruges til kontor og gæsteværelse, eller et børneværelse med legeafdeling.
Det andet værelse ligger i forlængelse af stuen, med stort vindue og højt til loftet. Værelset kan bruges til soveværelse eller kontor.
Det tredje værelse er lejlighedens Master Bedroom, som ligger ud mod gården og har egen altan, også med højt til loftet og godt lysindfald fra det store vindue.
Det sidste er et stort værelse på 56m2 i kælderen, som du har adgang til fra stuen og egen indgang udefra. Der kommer flot lys ind fra gaden, som gør det velegnet til soveværelse eller et stort hobbyrum.
Hele ejendommen har igennem en længere periode været under en total renovation. Lejligheden fremstår derfor helt ny og lækker på alle måder. Denne bolig er helt og aldeles fantastisk og bør opleves!
Ejendommen:
Lejligheden ligger i den historiske ejendom ”Salomons Palæ”.
Ejendommen blev opført i 1868 og tegnet for det hemmelighedsfulde selskab: Den Danske Frimurerorden. Inde bag murene mødtes den danske konge, magthavere og højtstående erhvervsfolk om fortrolige samtaler og ritualer frem til 1927. Det udtryksfulde Salomons Palæ, der i dag består af topmoderne og eksklusive boliger, er i sandhed et stykke Danmarkshistorie. Det markante søjleparti ved hovedindgangen er en reference til Kong Salomon. For frimurerne er den vise Kong Salomon et centralt symbol. For dem handler det om vejen til større selverkendelse: en indre rejse mod at blive et bedre menneske. Historien findes i ejendommens sjæl. Salomons Palæ er et sted for liv, refleksion og kreativitet. Et inspirerende åndehul midt i det gamle København.
Området:
Beliggenheden på lejligheden er super eftertragtet og har en fantastisk placering i centrum af Københavns puls. Selve området omkring boligen bugner af gourmetrestauranter, hyggelige caféer, trendy tøjbutikker og populære gallerier. Byens smukkeste grønne arealer er også lige om hjørnet, så har du lyst til en gå- eller løbetur, finder du både Kongens Have og Kastellet et par minutter væk. Skal du hurtigt til lufthavnen har du Kongens Nytorv Metro på kort afstand, der bringer dig fra City til Lufthavnen på under 20 minutter.