Velkommen indenfor i denne strømlinede og ekstravagante lejlighed, hvis kompromisløse indretning og yderst centrale placering i København vil pirre selv den mest kræsne af lejere.
Fra hoveddøren bydes I velkommen af en entré, som ligger i åben forbindelse med to stuer og et køkken; og allerede her kan I lade jer indhylle i stemningen fra dette åbne og luftige rum, hvis udstråling må tilskrives den yderst åbne disponering i sammenspil med det fantastiske lysindfald fra de brede, vestvendte vinduer. Hertil kommer en række charmerende og elegante detaljer, der løber som en rød tråd gennem hjemmet: herunder de brede, massive plankegulve, de buede vinduespartier og den blottede murstensvæg i stuen. Køkkenet er desuden udført i mørkt inventar, som skaber en spændende kontrast og spil til de ellers lyse overflader i resten af rummet.
Herfra er der ligeledes adgang til et moderne og rummeligt badeværelse med et fritstående badekar samt tre værelser, hvoraf to af dem er forbundne en-suite. Med denne veldisponerede planløsning får I et væld af indretningsmuligheder, som kan tilpasses alt fra den lille børnefamilie til parret og egoisten, der gerne vil have plads til udfoldelse, leg og kreativitet.
Jeres kommende hjem ligger placeret i en klassisk, rødstenet københavnerejendom fra 1902, hvis facade er prydet af sprossede dannebrogsvinduer i hvide rammer og rundede karnapper. Hertil får I adgang til et aflukket gårdmiljø, I desuden kan tilgå fra det ene af værelserne. Derudover er der adgang til stor tagterrasse på taget af bygningen.
Med en så central placering i København taler området næsten for sig selv. Her kommer I til at bo i midten af, hvor det hele sker med en konstant finger på pulsen i det københavnske kulturliv. Her kan I få lov til at sammensætte jeres dage efter egne ønsker og behov, for blot et stenkast fra gadedøren har I adgang til alskens grønne oaser, spændende spisesteder, eksklusive butikker og hyggelige caféer langs de krogede stræder og gader, som er så kendetegnende for det indre København. Hvad mere kan man ønske sig?