*Der afholdes åbent hus onsdag d. 15. januar kl. 16.30.*
Lejligheden er istandsat med respekt for den originale herskabelige stil og står med eksisterende fyrretræsplankegulve og de originale fyldningsdøre, smukke fyldningspaneler og originale stuk. Lejligheden har desuden et nyere køkken.
Den rummelige fordelingsgang giver adgang til badeværelset og de 2 stuer en suite, hvorfra der er adgang til lejlighedens originale altan.
Herudover er der adgang til soveværelse mod gården samt spisekøkkenet.
Lejligheden er oplagt som delelejlighed, idet den indeholder flere større rum, et godt køkken – evt. med fælles spiseplads.
Ejendommen er beliggende yderst attraktivt, blot få gader fra Nørrebros trendy cafémiljø og Frederiksbergs grønne haver. Få hundrede meter nede af vejen snor stierne sig omkring Københavns hyggelige søer og blot under 500 meter til Forum metro st.
Lejemålet er opsigeligt de første 12 måneder.