OM BOLIGERNE
På Anker Heegaards Gade - tæt på Tivoli og Glyptoteket - udlejer vi 68 nyrenoverede liebhaverboliger i varierende størrelser mellem 80 og 140 m2.
INDE:
Lejemålene har alle et lyst køkken/alrum med flytbar køkkenø og Quooker, et rummeligt badeværelse med vaskesøjle og 1-3 separate værelser. Boligerne har alle lyse plankegulve i eg, hvilket understreger det stilbevidste udtryk i de højloftede stuer og værelser.
NB! Billederne er ikke af det eksakte lejemål, men et lignende i opgangen.
UDE:
De fleste af lejlighederne har en lækker altan.
HÅRDE HVIDEVARER:
Der er køleskab, fryser, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler i alle lejemål.
HUSDYR:
Det er ikke tilladt at have husdyr i ejendommen.
PARKERING:
Der er ikke parkering tilknyttet ejendommen.
FÆLLESAREALER:
Til ejendommen hører et fælles, lukket gårdrum.
ELEVATOR:
Der er elevator i opgangen.
OM OMRÅDET
Anker Heegaards Gade er beliggende i hjertet af København, og ejendommen ligger derfor i ultrakort afstand fra mange af Københavns mest kendte destinationer. Glyptoteket er ejendommens nærmeste nabo, og fra adressen nås Tivolis farverige have og livet ved havnefronten på Kalvebod Brygge på under 5 minutter på gåben. Tilsvarende ligger Rådhuspladsen og Strøget under 10 minutter fra ejendommen.
Det eksklusive kvarter omkring Anker Heegaards Gade er let at komme til med både bil og offentlig transport. Bilen kan parkeres i gaden, busserne stopper rundt om hjørnet, og Hovedbanegården er blot fem minutters gåtur væk.