Lejligheden
Lejlighedens hjerte er et centralt opholdsrum med åbent køkken, spiseplads og opholdsstue. Lejligheden er opført i klassiske, tidssvarende materialer og har store vinduer, hvilket giver et fantastisk lysindfald. Køkkenet, som er fra Invita, fremstår lyst og med indbyggede, hårde hvidevarer fra Siemens. Badeværelset er praktisk med gulvvarme, indbyggede spots, separat bruseniche samt vaskesøjle. I soveværelset er der installeret skabe med plads til opbevaring. Det er muligt at ansøge om husdyrtilladelse i alle vores lejemål. OBS: ønskes der mål af lejligheden skal du selv huske opmålings udstyr til fremvisning, da der ikke er mål på plantegningen.
NB: Billederne viser derfor ikke den pågældende lejlighed, men i stedet billeder fra prøveboligen. Billedernes formål er at give en fornemmelse af stil og materialevalg. Ift. planløsning henviser vi til plantegningen. Kontakt vores udlejningsteam, hvis boligen har interesse, eller book en fremvisning direkte her på lejemålet.
Ejendommen
Elsehus’ største aktiv er den unikke placering i første række ud mod Kalvebod Fælled samt de to store, fælles tagterrasser, hvor den storslåede panoramaudsigt over Kalvebod Fælled kan nydes. Ejendommen er opført i 2015 og byder bl.a. på elevator, dørtelefon, affaldsskakt og mulighed for aflåst cykelparkering i kælderen.
Lokalområdet
Ørestad Syd er Københavns nye grønne bydel omgivet af natur og vand - og med en god blanding af boliger, erhverv, uddannelse og kultur. Området er kendetegnet ved sammenstødet mellem moderne arkitektur og Kalvebod Fælleds vidtstrakte natur. Kvarteret er i konstant udvikling og de tusindvis af nye beboere er med til at gøre Ørestad Syd til en bydel fuld af liv og aktivitet. Selvom den fredede natur ligger lige i baghaven, er man som beboer i Ørestad Syd meget tæt på Københavns midte og puls. Med metro kan du være på Kongens Nytorv på 14 minutter. I Ørestad Syd har du dog adgang til alt hvad hjertet begærer, uden at forlade kvarteret. Foruden den storslåede natur, har du Danmarks største shopping center, Field’s, store kulturoplevelser i Royal Arena, caféliv, sportsklubber, skoler, børnehaver og indkøbsmuligheder lige uden for døren.
Bofællesskab ikke muligt.