Lejligheden er beliggende i Nordhavn - midt i Århusgadekvarteret og tæt på Nordhavn metrostation. Århusgadekvarteret ligger i forlængelse af Østerbro - med kun 15 minutter til centrum på cykel.
Lejligheden har 4 værelser. Stor entré med garderobeskabe. Stort køkken med køkkenø og stor lys opholdsstue med overdækket altan med udsigt over Kronløbsbassinet. Lejligheden har forældre soveværelse med indbyggede skabe, samt to børneværelser. Flot badeværelse med stor bruseniche og vaskesøjle.
Lejligheden udlejes indtil d. 1. april 2026, evt. med mulighed for forlængelse.
Lejligheden udlejes kun til et par eller en familie.
Vær opmærksom på at der er byggeri ud mod Calaisgade, som forventes at vare indtil ca. december 2025.