Det tidløse køkken indeholder alt i hårde hvidevarer og er opført med en funktionel køkkenø. Resten af alrummet byder på spiseplads samt stue, der rummer god plads til både møbler og TV.
Lejligheden har tre gode værelser, der er placeret side om side i lejligheden. Soveværelset er det største værelse, og det indeholder tre faste garderobeskabe. De to andre værelser har en god størrelse til børneværelse, gæsteværelse eller kontor. Disse to værelser indeholder hver et enkelt garderobeskab.
Lejligheden har et stort og indbydende badeværelse, der rummer alt, hvad et badeværelse skal have inkl. vaskesøjle.
Fra alrummet er der udgang til privat altan.
Den energivenlige bolig har gulvvarme i alle rum og ventilationsanlæg for et bedre indeklima.
Forbruget for el og varme betales direkte til forsyningsselskaberne. Forbruget for vand afregnes 350 kr. aconto til udlejer.
Til lejligheden hører også eget aflåst skur.
Der er elevator i hver opgang, legeplads og gratis p-plads.
2 husdyr er tilladt efter aftale.
Billeder og illustrationer er vejledende.