Denne charmerende 2-værelses lejlighed ligger i en fantastisk bygning med parklignende omgivelser. Lejligheden er beliggende på 1. sal og er ældrevenlig med adgang til elevator.
Lejligheden byder på en lille entre, der fordeler til køkkenet og stuen. Fra stuen er der adgang til et værelse, som fører videre ind i badeværelset, der er renoveret inden for de seneste 12 år. Der er mulighed for at opsætte en vaskemaskine på badeværelset, og ejendommen tilbyder også en vaskekælder med gode tørrefaciliteter.
For dem med grønne fingre er der mulighed for at få tildelt et stykke urtehave til dyrkning af egne grøntsager. Ejendommen har desuden gratis parkering, og en vicevært sørger for, at området holdes pænt og rent, både inde og ude.
Kontakt os for en fremvisning og oplev denne hyggelige lejlighed i smukke omgivelser!