Stor, lys, istandsat 1-værelses lejlighed med yderst central beliggenhed i hjertet af Horsens.
Lejligheden ligger på 3. sal i ældre, velholdt ejendom beliggende lige ud til torvet og gågaden. Mere central beliggenhed skal man lede længe efter.
Lejligheden indeholder entre, badeværelse, køkken samt et stort værelse/stue, hvor der er masser af plads der nemt kan indrettes med både spisebord, sofaarrangement samt soveafdeling. Fra såvel køkken som stue er der udgang til stor vestvendt altan, hvor man kan se ud over torvet og Horsens midtby.
Lejligheden har alt i hvidevarer, herunder opvaskemaskine, vaskemaskine, køle-/fryseskab, emhætte, ovn samt kogeplade.
Ejendommen har elevator og har man behov for parkeringsplads kan man leje en sådan i baggården.
Kontakt os snarest for en fremvisning!