Denne dejlige lejlighed på 60 kvadratmeter er perfekt indrettet og fremstår i en moderne og indbydende stand.
Køkkenet er stilfuldt og udført i lyse materialer, og her medfølger alle nødvendige hårde hvidevarer. Køkken og stue er i åben forbindelse, hvilket skaber et lyst og rummeligt opholdsrum, hvor der er plads til både spisebord og sofaarrangement.
Badeværelset er moderne og flot, med separat bruseniche og smukke mørke klinker, der giver et eksklusivt udtryk. Der medfølger både vaskemaskine og tørretumbler. Lejligheden har desuden et pænt værelse med indbyggede skabe, hvilket giver god opbevaringsplads.
Ejendommen har en dejlig fælles gårdhave, hvor man kan nyde de grønne omgivelser, samt en mindre fælles legeplads til børn.
Der er også adgang til fælles parkeringsplads ved ejendommen.