Velindrettet 2-værelses lejlighed i nyt boligprojekt på den gamle sygehusgrund.
Hvis du drømmer om at bo i hjertet af Herning, i en ny, lækker lejlighed – og samtidig slippe for udvendig vedligeholdelse og havearbejde, så er projektet De tre Søstre lige noget for dig.
I De tre Søstre får du et helt nyt, lyst og lækkert hjem med et indeklima og miljø så sundt, at det er Svanemærket. Her får du al den komfort og funktionalitet, du forventer af et topmoderne hjem.
De tre Søstre tilbyder lejligheder med 1 til 4 værelser. Alle med åbent køkken/alrum og adgang til en dejlig stor altan eller en hyggelig terrasse i stueplan. Køkkenerne er fra Invita med grebsfri Slimline fronter i farven lys grå Sky. Hvidevarer i køkken inkl. vaskemaskine og tørretumbler i badeværelset medfølger i boligen. Boligen indeholder termostatstyret gulvvarme og mekanisk ventilation. Internet og TV fra Norlys/Stofa eller den leverandør, du måtte foretrække. Hver af De tre Søstre har desuden solceller på taget, som er med til at minimere omkostninger til fællesstrøm i fællesarealer.
Hver lejlighed har eget depotrum enten i lejligheden eller i kælderen, hvor der også er cykelparkering. I Søster Anes Hus vil der desuden være parkeringskælder med mulighed for tilkøb af parkeringsplads.