Den lyse og dejlige 4 værelses lejlighed ligger i stueplan i et roligt kvarter syd for hovedgaden midt i Hammerum. Tæt på gode indkøbsmuligheder, bus og tog, alt inden for gå afstand på 5 minutter. Til Lindbjergskolen er der 15 minutter.
Lejligheden indeholder en lys og dejlig stue med vestvendt vinduesparti, hvorfra der er adgang til den dejlige terrasse. Udover stuen er der 3 soveværelser, hvoraf et har faste skabe, og et andet har et lille rum med plads til vaskemaskine og tørretumbler. I entreen er der garderobe og masser af god skabsplads.
Lejlighedens badeværelse er med bruseniche og håndklædetørrer, samt nyt bademøbel/vask og spejl.
Køkkenet har nyere hvidevarer inkl. opvaskemaskine og køle/fryseskab. Alle låge- og skuffefronter er nylig industrilakeret, og der er monteret nye bordplader inkl. vask.
I kælderen er der fælles vaske/tørrerum, eget pulterrum samt plads til cykler.