VELKOMMEN TIL SKOVVÆNGET/BROMBÆRVEJ
- Bo med familien i Haderslevs bedste bydel Sydbyen
Boligerne
\- Unikke og lyse boliger
Brombærvej tilbyder lyse og indbydende et- til femrumsboliger i flere
prisniveauer alt efter dit behov. Boligerne er meget varierede i både
indretning og planløsning, hvilket gør hver bolig unik. Nogle boliger har lyse
bøgeparketgulve, hvor andre har vinylgulve. Omtrent 74 boliger har
nyrenoverede badeværelser i udsøgt stil og design, hvor der er tænkt på alle
detaljer. Lige fra gulvvarmen under det elegante lyse klinkegulv og det flotte
brusehjørne med glasvæg til de moderne armaturer, toilet og håndvask. De
øvrige badeværelser har enten fint hvidt flisegulv eller ældre charmerende
mosaikgulv i grå toner. Derudover er de udstyret med enten bruseniche eller
badekar.
Køkkenerne i boligerne er lyse og rummelige med god skabs- og køkkenbordsplads
samt plads til en hyggelig spisekrog. Alle køkkener er udstyret med gedigne
hvidevarer såsom køle/fryseskab og komfur. De fleste er desuden udstyret med
emhætte. Soveværelserne er pæne og lyse med udsigt over de grønne arealer
eller skoven. I stuen er der plads til at indrette opholdsstue og/eller skabe
en hyggelig spisekrog. Fra stuen oplever du glæden ved de lysgivende vinduer
og udgangen til den lille hyggelige lukkede altan, som skaber den ideelle
platform for udeliv og afslapning. Her kan du indrette din egen oase med
grønne planter, et cafébord og stole, mens du nyder udsigten over den
nærliggende smukke skov eller de skønne grønne udearealer. Nogle af boligerne
har et depotrum inde i lejligheden. _
El afregnes direkte med forsyningsselskabet._
__
\- Masser af aktiviteter for hele familien
I det sydlige Haderslev i smukke grønne omgivelser med skoven som nabo,
ligger Skovvænget/Brombærvej, et hyggeligt gult murstens treetagesbyggeri fra
1968 bestående af 22 bygninger med i alt 342 boliger til både unge, ældre,
enlige og familier. I Sydbyen finder du alt i gåafstand; lige fra den store
smukke skov til skole og fritidsklub for de større børn, daginstitutioner samt
indkøbscenter. Bussen går lige uden for døren, hvorfra du kan komme videre til
bymidten, skoler m.v.
Vi har store skønne, grønne fælles udearealer med mange fantastiske
faciliteter for hele familien. Til de mindste er der flere små legepladser med
sandkasser, og til de lidt større børn er der flere ny anlagte legepladser med
sjove klatrestativer og seje svævebaner. Derudover har børnene mulighed for at
få brændt noget energi af på vores tennis- og streetbasketbaner. På
udearealerne er der opstillet masser af hyggelige bordebænkesæt og seks
faststøbte grillsteder til fri afbenyttelse. Desuden er der fire udendørs
pavilloner, hvor du kan sidde og nyde maden med hele familien i al slags vejr.
Af andre gode faciliteter i Skovvænget/Brombærvej kan nævnes, at der er gratis
bil- og motorcykelparkering med mulighed for at betale et månedligt beløb på
50 kr. for en fast parkeringsplads. Som en ekstra service for vore beboere,
har vi en parkeringsvagt ansat, som tilser parkeringsområdet. Alle bygninger
har tilknyttet fællesvaskeri indrettet med bord, tørretumblere og
vaskemaskiner.
Vi tilbyder rigtigt mange spændende aktiviteter. Hvert år, afholder vi
fastelavns-, sommer- og juletræsfest for alle vores beboere. Til hverdag kan
du deltage i dartspil, billardspil, en kaffeklub der serverer kage og boller,
Røde Kors børneklubben og meget mere.
Renovering
omfattet af en gennemgribende renovering. Efter renoveringen er afsluttet vil
Rækkehuse.
Renoveringen betyder b.la., at der bliver færre etageboliger men til gengæld
bygges 35 ny rækkehuse, der placeres langs Brombærvej. Rækkehusene vil være 3-
og 4 værelses boliger, rummelige og lyse, med egen indgang, have og direkte
adgang til det fri.
Tilgængelige boliger
Der etableres 66 tilgængeligelboliger, hvor man som selvhjulpen kørestoles
bruger kan komme fra parkeringspladsen, - ind i bygningen, - op i lejligheden
med elevator, - rundt i lejligheden - og ud på altanen. Boligerne er
derudover helt ”almindelige” boliger, der appellerer til børnefamilier, ældre,
såvel som handicappede. Alle boligerne vil fremstå nyindrettede, hvor der
etableres køkken/alrum mod altanfacaden. De tilgængelige lejligheder er 2-, 3-
og 4 værelses boliger.
Renoverede boliger
144 lejligheder vil blive renoveret men have samme indretning som i dag. Dog
inddrages den nuværende altan i boligarealet og der opsættes nye altaner med
adgang fra stuen. De renoverede boliger får nyt køkken og bad. Renoverede
lejligheder er 2-, 3-, 4- og 5-værelses boliger
_Udearealer._
De eksisterende udearealer omlægges og etableres flere forskellige
gårdmiljøer, der indeholder aktivitetsområde, cykel og boldbaner, Crossfit,
Krolfhaven, Blomsterhaver, Frugtlunde, Vilde blomster og græsser, sanserum,
trægrupper, pavillon, mindre grill områder og familie grill mv.
Nærområdet
\- Fantastisk natur og gåafstand til indkøb og skole
Brombærvej ligger i skøn natur i den sydlige del af Haderslev – Sydbyen – tæt
på den frodige skov, og kun fire kilometer fra den smukke fjord, den aktive
havn og de hyggelige gamle kvarterer i bymidten. Der er mange cykelstier i
området, og bussen mod centrum går lige uden for døren hver halve time. Inden
for kort afstend ligger også skole og fritidsklub for de større børn,
daginstitutioner samt indkøbscenter. Haderslev er en charmerende gammel
købstad, som bærer præg af sin lange historie. Udover de hyggelige caféer og
gode shoppingmuligheder i Haderslev, byder byen på mange spændende kultur- og
fritidsaktiviteter samt oplevelser for alle aldersgrupper – herunder cykelrace
for børnene, karnevalsoptog, veterantog til Vojens, Geo-caching, pirat- og
kanosejlads. Derudover er der bibliotek, museer, golf, idrætscenter,
svømmehal, velfungerende skoler herunder University College Syddanmark,
efterskoler samt børnepasningsordninger.
Fleksibel udlejning
Med fleksibel udlejning kan du som boligsøgende kommer længere frem i køen,
hvis du opfylder ét eller flere fleksible kriterier. Det betyder, at du kan få
en bolig hurtigere, end hvis du står på den normale venteliste.
Nedenstående fleksible kriterier er tilgængelige i denne boliggruppe:
Arbejdsmarkedstilknytning
Ansøger med job i Haderslev kommune som er bosiddende udenfor kommunen (fast
arbejde, mindst 25 timer ugentligt). Skal dokumenteres ved kopi af
ansættelseskontrakt på fast arbejde og de 3 sidste lønsedler, samt
bopælsattest.