Lejligheden er i gang med en delvis renovering fra erhverv til bolig. Det er selvfølgelig muligt at få fremvist lejligheden allerede nu.Meget centralt i Hærsholm finder du denne dejlige lejlighed, som i øjeblikket totalrenoveres. Adgang til lejligheden sker via trappe til 1. sal og videre adgang over en tagterrasse og op til lejligheden på 2. sal. Har har du et lille udendørs repos, hvor du fx kan stille et café-bord. Ved overtagelsen vil der være nyt lækkert badeværelse med bruseniche, gulvvarme og vaske/tørremaskine, trægulvene vil være nyslebet og lakeret, filt på væggene og nymalet overalt.Det nuværende hvide køkken fra JKE DESIGN vil få tilføjet kogeplade, indbygningsovn, emhætte samt yderligere køkkenelementer på den anden side af køkkenet. (Billederne er fra den igangværende renovering).Lejligheden er beliggende ved det rekreative område ved Dronningedammen, og der er kun få min. til Hørsholm Kirke med skoven og arboretet.Hørsholm Hovedgade er Nordsjællands hyggeligste gågade, som ligger som en naturlig forlængelse af Hørsholm Midtpunkt (indendørs storcenter – bestående af ca. 65 butikker) lige midt i Hørsholm. Her finder du et spændende udvalg af både special- og kædebutikker samt unikt og fristende shopping-miljø. Kulturhuset Trommen er beliggende i nærområdet, hvor der bl.a. er biograf, teaterforestillinger samt musik.Der er gode offentlige transportmuligheder lige ved døren med busforbindelser til Rungsted Kyst Station, Kokkedal Station samt hurtigbus til København.Lejligheden kan overtages fra d. 15. december 2024.