Denne skønne 4-værelses lejlighed blev renoveret for 1 år siden med nye termovinduer, flotte egetræs parketgulve, nyt badeværelse og køkken, indfræset el og hvidmalet filt på væggene.
Fra fordelingsentreen/gangen har I adgang til alle rum.
Hyggelig stue med god plads til det store sofaarrangement og vægreol, rummeligt soveværelse, 2 børneværelser, badeværelse med bruseniche, gulvvarme og kombi vask-/tørremaskine, stort køkkenalrum med plads til det store spisebord. Det hvide køkken er fra JKE DESIGN og alle hårde hvidevarerne er fra Siemens.
Der er adgang til stor fælles tagterrasse med flot udsigt.
Selve bygningen er en moderne energirigtig ejendom med et nyinstalleret fjernvarmeanlæg.