Lejlighed udlejes i "Vesterlund Bymidte". "Vesterlund Bymidte" er en samling af flere huse midt i Vesterlund. Til hver enkelt bolig er der terrasse og stor fælles areal / gårdhave med bl.a. petanque bane, legeplads m.v. Vesterlund er et lille, hyggeligt landsbysamfund, der ligger tæt på en helt enestående natur, midt på den jyske højderyg. Ved Vesterlund står naturoplevelserne i kø. Her kan nævnes bl.a. Lindet Krat, Rørbæk Sø, Kulsø, Gudenåens Udspring og Tinnet krat. Alle områder, der giver naturoplevelser helt uden sammenligning, uanset årstid, eller om man færdes til fods eller på f.eks. mountainbike. Nærmeste by med skole, indkøb mv er Thyregod, som liger blot 5 km fra huset. Der er busforbindelse direkte fra Vesterlund til Thyregod.
Lejemålet er en del af Rørbæk Hovedgaard Gods udlejningsejendomme.