På Nørrebrogade i Fredericia har vi opført denne helt nye klimavenlige etageejendom, hvor I har mulighed for at leje en lækker 3 værelses lejlighed med egen indgang fra svalegang.
Lejligheden er i lyse materialer med store vinduer og indrettet med 2 gode soveværelser med indbygningsskabe, lækkert og lyst køkkenalrum med plads til både sofastue og spiseplads, samt godt indrettet og rummeligt badeværelse med vaskemaskine/tørretumbler.
Der er gulvvarme i hele lejligheden og fra al-rummet er der udgang til stor altan mod syd/vest. Derudover kommer der flere grønne opholdsarealer på grunden.
Til lejligheden hører der med i prisen: Privat opvarmet opbevaringsrum, aflåst cykelparkering samt parkeringsplads med mulighed for ladestander.
Ejendommen er med elevator, den er isoleret og bygget efter de nyeste klimastandarder, der er energivenlig vandforsyning, varmeforsyning og ventilation.
Området ligger centralt på et af Fredericias højeste punkter med ca. 1 km til banegården, 5 km til motorvejen, 3 km til motortrafikvejen, samt tæt på skov, børnehave, skole og gymnasiet.
Opgangen er aflåst og betjenes med dørtelefon.
Udlejer kan altid kontaktes personligt telefonisk og via mail
Dyr, dampning og rygning er ikke tilladt.
Forbrug afregnes direkte til forsyningsselskaber.