I Faaborgs centrum udbydes nu denne charmerende 2-værelses lejlighed med synlige spær til leje. I det hele taget er der tale om en lejlighed, hvor pladsen er godt disponeret og planløsningen god. Fra opgangen kommer du ind i en fin entre, hvorfra der er adgang til alle lejlighedens rum.
På højre side findes badeværelset med skab og plads til vaskemaskine, hvorfra du også kan nyde udsigten over nordbyen og Svanninge Bakker. Herudover er der en brusekabine samt endnu et skab med bordplade til opbevaring.
På venstre side ligger det store soveværelse med udsigt ud over sydbyen og Klokketårnet. Også her er der et stort skab til tøj m.m.
I forlængelse af entreen ligger stuen med spisehjørne og køkken ud i et. Her er alle muligheder for at indrette en hyggekrog med udsigt både mod nord, vest og syd og nyde det store åbne rum, der åbner sig over spærene. Ligeledes gør planløsningen, at du kan få et spisehjørne lige ved køkkenet, uden at du skal gå rundt om dine gæster, mens du arbejder i køkkenet. Samtidig er køkkenet lidt afskærmet fra stuen men så åbent, at også køkkenet har godt med lys.
Der er adgang til et aflåst skur, hvor cyklen eller scooteren kan stå i tørvejr og sikkerhed samt adgang til fælles gård og gårdhave. Har du en mindre hund, er den også velkommen i denne charmerende og dejlige lejlighed, der absolut bør ses.
Lejligheden er til overtagelse snarest muligt, men der er mulighed for at udskyde overtagelsen til 1/10.