Rummelig og moderne lejlighed i nyere arkitekttegnet ejendom på hjørnet af Torvegade / Nørregade, midt i Esbjerg.
Lejligheden er beliggende i stueetagen, og er indrettet med entré med indbyggede garderobeskabe, samt stort badeværelse med lyse klinker og gulvvarme, samt bruser, vaskeskab og vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler af mærket Electrolux.
Herudover er der etableret en stor kombineret spise- og opholdsstue, som ligger i åben forbindelse med lejlighedens rummelige INVITA-køkken. Køkkenet er med hvide skabslåger og sorte granitbordplader, og indeholder alt i integrerede hårde hvidevarer, herunder bl.a. opvaskemaskine, køle- fryseskab samt induktionskogeplade og selvrensende pyrolyseovn. Alt sammen i nyeste energibesparende serier fra Electrolux.
Fra stuen, og fra det ene soveværelse, er der adgang til en nordvestvendt altan på ca.14 m2 med foldeglaspartier, som skærmer for vind og vejr.
I forbindelse med altanen er der i øvrigt etableret et mindre skur til opbevaring. Fra altanen er der udsigt mod det hyggelige gårdmiljø bag ejendommen.
Lejligheden er indrettet med 2 gode soveværelser, med indbyggede skabsvægge med skydelåger med spejle.
I alle opholdsrum er der lagt slidstærke Berry Alloc gulve, ligesom der er monteret indbyggede LED-spots i lofter og ventilationsanlæg i hele boligen.
Til lejligheden hører i øvrigt et ekstra opbevaringsrum i kælderen under ejendommen, hvor der også er mulighed for cykelparkering, ligesom der er etableret elevatorer fra kælder til kvist.
INGEN HUSDYR TILLADT.
Kontakt os gerne, hvis du ønsker en fremvisning af denne dejlige lejlighed!