Charmerende, lækker 3-værelses lejlighed til leje, perfekt til deling. Nyrenoveret i 2019 med moderne faciliteter og ideel til tre studerende eller et par. I øjeblikket er et af værelserne indrettet til spisestue, men der kan let genetableres en væg i karmen der p.t er åben imellem stue og spisestue. (for udlejers regning)
Der findes nye hårde hvidevarer og vaskesøjle i køkkenet. Lejligheden har nærhed til indkøbsmuligheder, offentlig transport, universitetet og byens centrum. Gode parkeringsfaciliteter gør det nemt at have bilen tæt ved. Lejere får også adgang til en hyggelig baggård og et praktisk kælderrum for ekstra opbevaringsplads.