Denne flotte istandsatte lejlighed byder et moderne køkken, med stue i forlængelse heraf, og 3 gode lyse værelser, hvoraf det ene har adgang til altanen der vender ud mod gården. Køkkenet er veludstyret med køle-fryseskab, keramisk-kogezone, vaskemaskine og god opbevaringsplads. Det lyse badeværelse er flot istandsat med bruseniche og kombineret vaskemaskine og tørretumbler.
I ejendommen er der et fælles fitnesslokale med 10-11 forskellige maskiner, fælles terrasse og adgang til fælles have. Ejendommen byder også på cykelkælder og plads til opbevaring.
Lejligheden har en god beliggenhed, som er central i Aarhus, tæt på den Gamle by, BSS og Botanisk Have. Der er gode indkøbsmuligheder, og lejligheden ligger i kort gåafstand til offentlig transport og til midtbyen.