Denne 2-værelses lejlighed byder på et lyst og åbent køkkenalrum med direkte udgang til en stor altan, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Aarhus. Køkkenet udstyret med både opvaskemaskine, keramisk kogeplade, ovn og køle- og fryseskab. Soveværelset har en god størrelse og er indrettet med hyggelige bjælker i loftet. På badeværelset er der både bruseniche, plads til opbevaring samt en kombineret vaske- og tørremaskine.
I ejendommen er der cykelparkering og opbevaringsmuligheder. Der er også et stor og hyggelig fælles gårdanlæg.
Lejligheden har en central placering i smørhullet mellem Botanisk Have og Øgadekvarteret. Det eftertragtede Øgadekvarter byder på både hyggelige gader, caféer og indkøbsmuligheder, samtidig med det er tæt på både Aarhus Universitet og transportmuligheder.