Lejligheden har et køkkenalrum med moderne køkken indeholdt opvaskemaskine, keramisk kogeplade samt køle-/fryseskab. Fra køkkenalrummet er der adgang til to værelser med indbyggede skabe, hvor det ene værelse har udgang til altan. Badeværelset er etableret med vaskemaskine og tørretumbler samt bruseniche.
I opgangen er der elevator og i kælderen er der plads til cykler og øvrige opbevaringsmuligheder.
Lejligheden er beliggende i det populære Ceresbyen, som danner ramme om både boligliv, studiemiljø på VIA University College, caféer, restauranter og indkøbsmuligheder. Derudover er der grønne områder i nærheden som Ceresparken og Botanisk have.