Beliggenheden:
Her er du helt inde i centrum, nær Vesterbro Torv, med indkøbsmuligheder, ligesom du er ganske tæt på universitetet, Botanisk Have og kun en kort cykeltur fra BSS (handelshøjskolen) og VIA University. Du kan desuden gå ind til Magasin langs Åboulevarden på få minutter.
Indretningen i lejligheden:
Lejligheden er gennemgribende renoveret for ca. 10 år siden. Du bydes velkommen i en fin entré med skabe og plads til overtøjet. Sælger har desuden installeret en kombi vaske-/tørremaskine i entréen. Herfra ledes du ind i en høj, hævet opholdsstue, med to vinduer mod gaden. Lejligheden er beliggende højt, så det nærmest svarer til en 1. sals lejlighed. Stuen er stor og rummelig, med plads til sofaarrangement og endda plads til et ekstra klædeskab. Her er nydelige skibsplankegulve i egetræ og boligen fremstår med fuldspartlede vægge og spots i gipslofterne.
Sammenhængen mellem stue og køkken-alrum får lejligheden til at fremstå meget rummelig. Lyset strømmer igennem hele lejligheden. Køkkenet er velholdt med pæne hvide fyldningslåger, alt i integrerede hårde hvidevarer og masser af skabsplads. Du drages af det dobbelte dørparti ud mod altanen, hvorfra der er direkte nedgang til terrassen og den grønne baghave. Udlejer har gjort meget brug af terrassen og haven, hvor solen kan nydes hele sommeren.
Soveværelset er velindrettet med plads til en trekvart seng og klædeskabe. Værelset er orienteret ind mod den rolige have. Herudover er der et skønt badeværelse med klinkegulv og separat bruseniche med glasvæg. Der er desuden privat kælderrum og cykelparkering.