Her tilbydes en unik mulighed for at flytte i en næsten helt nybygget 2-værelses drømmebolig i Aarhus' nye arkitektoniske vartegn LIGHTHOUSE. Lejligheden er beliggende på 36. etage mod syd, med en imponerende udsigt hele vejen fra Mols og Samsø, til Aarhus havn og midtby, samt hele kystlinjen mod syd. En beliggenhed man ikke finder bedre! Lejligheden er smagfuldt indrettet med udgangspunkt i arkitektens valg, i afstemt nordisk stil og kvalitetsmaterialer.
Lejligheden står klar til omgående indflytning, for den selektive lejer.