I pæn ejendom fra 1914, udlejes dejlig 2 værelses lejlighed på 59 kvm. Lejligheden har en lille entre, som giver adgang til køkken og stue. Fra stuen er der dør til soveværelset. Bemærk at det ene opholdsrum er gennemgangsrum, så lejligheden dur ikke til delelejlighed. Der er fra køkkenet adgang til nyt badeværelse, som er ret lille men særdeles veldisponeret, og udført i hvide fliser og vandskuring. Køkkenet er ligeledes gennemmoderniseret, med såvel nye hvidevarer som nye elementer. Køkkenet har granitbordplade. Fra køkken er der dør til altanen. Stuen er med pæn stuk, og en virkelig flot buekarnap med træpaneler m.m.
Ejendommen ligger vendt, så der er godt lys i lejligheden. Der er adgang til vaskeri i kælderen.