Delevenlig lejlighed tæt på Aarhus C
Denne lyse og indbydende lejlighed, beliggende tæt på Aarhus C, byder på stilrene materialevalg og et moderne design.
Lejligheden har en optimal planløsning, med en rummelig entré i forbindelse med et moderne køkken. Fra køkkenet er der forbindelse til en lys og rummelig stue, med åbenforbindelse direkte til en sydvest vendt terrasse. Dertil er der et stort soveværelse, og et lyst og lækkert badeværelse, hvor der er klargjort til kombivaske-tørremaskine.
Der er dertil gulvvarme i hele boligen, som sikrer komfort året rundt. De store vinduespartier giver et flot lysindfald, der fremhæver boligens åbne og luftige atmosfære.
Ejendommen er opført i 2017 og byder på moderne faciliteter som cykelparkering, eget depotrum i kælderen og gratis parkeringspladser.
Lejligheden er beliggende med nem adgang til letbane, bus og tog, og indkøbsmuligheder ligger inden for kort afstand. Aarhus Erhvervsakademi og Viby Centret er blot en gåtur væk, hvilket gør beliggenheden både central og praktisk.
Husdyr er tilladt efter aftale.
Billederne er fra et lignende lejemål og er blot for at illustrere materialevalg.