Lejligheden byder på en stor stue, hvor der er plads til både spisebord og sofaarrangement. Fra stuen er der udgang til altan med udsigt over midtbyen og vandet.
I køkkenet er opvaskemaskine, komfur/ovn og fryse-/køleskab.
Lejligheden er oplagt til den enlige eller et par. Den egner sig ikke som delelejlighed, da kvadratmeterne er brugt på stuen, hvorfor soveværelset ikke er så stort igen.
Lejligheden ligger et stenkast fra universitetet og en kort gåtur fra BSS. Rema1000 ligger på den anden side af vejen - det samme med PureGum.
Der er gratis parkering bag ejendommen.
Der er hyret vicevært, der sørger for at vaske trappen, rydde sne m.m. - så det slipper du for.
I kælderen er gode vaskefaciliter med to vaskemaskiner + en tørretumbler. Kælderen byder desuden på cykelparkering. Der hører et depotrum med til lejligheden.
Der er installeret fibernet i lejligheden, så mulighed for hurtigt internet.
Indflytning kan ske fra 1. januar eller efter aftale.