Om boligerne
Ejendommen på Arresøvej/Brassøvej byder på lækre 1-, 2- og 3-værelses lejligheder i Risskov nær Aarhus. Her udlejes i alt 100 lækre og moderne lejligheder.
INDE:
Lejlighederne er alle velindrettede og opført i materialer af høj kvalitet. Alle lejemål har gulvvarme, et lækkert Svanekøkken, et badeværelse og ét eller flere separate værelser.
Billederne er ikke fra det eksakte lejemål, men giver en ide om materialevalg og lignende.
UDE:
Mange af lejemålene i stueetagen har egne terrasser, mens boligerne på 1-, 2- og 3-sal har private altaner. Både i stuen og på de øvrige etager er der således rig mulighed for at indrette sig med et lækkert udendørsområde.
HÅRDE HVIDEVARER:
Der medfølger hårde hvidevarer i form af ovn, komfur, opvaskemaskine og kombineret vaskemaskine og tørretumbler. Alle hårde hvidevarer er fra Gram.
HUSDYR:
Hund: Det er tilladt at holde hund i boligerne.*
Indekat: Det er tilladt at holde indekat i boligerne.*
Øvrige husdyr: Kontakt os for mere information.
*Der skal altid udarbejdes en husdyrserklæring til det pågældende husdyr. Kontakt os for mere info, hvis du ønsker at holde husdyr i din bolig.
PARKERING:
Der er gratis parkering ved ejendommen.
ELEVATOR:
Der er elevator i opgangen.
OM OMRÅDET:
Ejendommen på Arresøvej og Brassøvej er placeret i det nye, attraktive boligområde Risskov Engpark - ca. 6 km fra Aarhus Midtby. Området er i disse år i massiv forandring, og flere steder skyder nye boligkarréer op. Der er således tale om et område i vækst, hvilket også afspejler sig i, at dagligvarebutikken Rema 1000 og det italienske pizzasted "Ild Pizza" for nyligt er åbnet i området.
Ejendommen er centralt placeret i forhold til resten af Aarhus: Letbanen har stop få hundrede meter fa ejendommen, et hav af bubysser går hver dag igennem området, der er nem adgang til Universitetet, og det nye supersygehus i Skejby ligger få kilometer væk. Derudover ligger området godt placeret i forhold til mange af Aarhus' bedste naturoplevelser, og eksempelvis ligger både Egå Engsø, Bellevue Strand og Åkrogen Stand i kort afstand fra adressen.