OBS: Billederne er fra en anden 2-værelses. Plantegningen stemmer.
Velkommen til Skovvejen!
Vi har nu den store fornøjelse at tilbyde 17 nye lejligheder til udlejning på en charmerende beliggenhed på Østbanetorvet. Her kommer du til at bo nær det autentiske latinerkvarter og midtbyen, der nås på kun 5 min. på cykel via Mejlgade. Du er desuden genbo til Aarhus Ø, hvor du kan indånde den friske havluft, dyrke vandsport, benytte Havnebadet og prøve de mange lækre spisesteder. Eller hvad med en smuk tur i Riis Skoven, der ligger 5 min. på cykel mod nord?
Placeringen på Skovvejen er ideel for studerende, uanset om du studerer økonomi på universitetet eller ingeniør på Navitas. Du vil være tæt på begge institutioner. Kom og oplev, hvad Skovvejen har at byde på!
Ejendommen er blevet sat nænsomt i stand med respekt for den oprindelige byggestil. Facaden fremstår elegant med pudset sokkel og rødstensfacade. Hoveddelen af stueetagen indeholder et stort og indbydende erhvervslokale, som giver et velkomment udtryk. Der er etableret en helt ny 4. sal over det gamle mansardtag, som nu er blevet til lejligheder med en imponerende udsigt til Aarhus Bugt. Flere af lejlighederne har altan, og du har som lejer i ejendommen også adgang til det smukke parklignende gårdrum, som mest af alt minder om noget man ser på en landejendom. På bagsiden af ejendommen er der tilmed elevator.
Udnyt denne unikke mulighed for at bo på en fantastisk adresse i Aarhus midtby. Kontakt os for at høre nærmere om hvilke lejligheder, vi kan tilbyde.