Honningvænget & Pollenvænget består af 110 lejelejligheder beliggende ved det tidligere GASA i Tilst. Lejlighederne findes med 2-5 værelser og i størrelserne 63-132 m2. Der kan vælges imellem en række forskellige boligtyper, der varierer i størrelse, værelser og planløsninger.
Alle boliger har tilhørende kælderrum på 2 kvadratmeter og der er fællesparkering i området, samt cykelparkering i gården og kælderen. Derudover har alle boligerne enten altan eller terrasse og beboerne kan også nyde godt af en gårdhave og et fælles opholdsareal i området.
Det er muligt at få godkendelse for op til to husdyr.
De lyse boliger er tidløst indrettet, med hvide vægge og loft. Køkken og stue er i ét og skaber derfor et hyggeligt samlingspunkt i boligen. Badeværelset har grå klinker og resten af boligen har lyse laminatgulve, med egetræslook. Der er desuden gulvvarme i alle rum.
Der er faste hvide HTH-elementer i boligen, så den er lige til at flytte ind i. Et ventilationsanlæg sikrer alle boligerne et godt indeklima og de kvalitetsmaterialer der er anvendt, er nemme at holde.