På Søren Frichs Vej i Aarhus udlejer vi denne lækre 1-værelses lejlighed
INDE:
De 1-værelses lejligheder er funktionelle med et regulært rum med køkken- og spiseplads. Her er også plads til at indrette soveområde.
NB: Billederne er ikke fra det eksakte lejemål, men fra et der ligner.
UDE:
Alle boligerne har - uanset størrelse - en privat altan.
HÅRDE HVIDEVARER:
Der er køleskab, komfur, ovn og opvaskemaskine samt kombineret vaskemaskine og tørretumbler i alle lejemål.
HUSDYR:
Det er tilladt at have mindre husdyr efter aftale med udlejer, dog ikke hund.
PARKERING:
Det er muligt at leje en p-plads ved ejendommen.
FÆLLESAREALER:
På toppen af ejendommen findes en lækker, unik tagterrasse med fælleshus og lukket boldbane.
ELEVATOR:
Der er elevator i opgangen.
OM OMRÅDET
Åbyen er navnet på et helt nyt boligområde, der i disse år skyder op i Aarhus. Som navnet indikerer, ligger området i umiddelbar nærhed af Aarhus Å langs dens indløb fra Brabrandsøen mod Midtbyen. Området er placeret tæt på Åbyhøj, og fra Åbyen er der således ikke langt til rekreative områder som eksempelvis Åbyhøj Park, boldbanerne ved Åby Skole osv.
Bor du i Åbyen, kan du på kort tid komme rundt i hele det centrale Aarhus. På gåben eller cykel kan du hurtigt tilbagelægge de knap 3 km til Midtbyen, ligesom der kun er et par kilometer til Aarhus BSS og lidt under 4 km til Universitetets hovedbygninger. Tilsvarende er der nem adgang til offentlig transport med et væld af buslinjer, der afgår i umiddelbar nærhed fra ejendommen. Er du i bil, er Åbyen ligeledes praktisk placeret med kort afstand til motorvejen.